Der bages jævnligt i det nærliggende ovnhus. Der tændes op i selve ovnrummet ca. 30 timer før bagningen skal begynde, og der skal fyres flere gange inden ilden skrabes ud. Varmen kan holde sig i ca. 12 timer, men den er naturligvis faldende, da man ikke både kan bage og fyre. |
|
Ovnes bundflade er ca. 3 m², hvilket svarer til omkring 120 franskbrød. Mølleren anvendte ovnhuset dels til at bage brød til egen husholdning, men især til at bage brød af det korn, han fik i betaling for sit arbejde med at male folks korn. Dette korn omsattes til brød, dvs. rugbrød, som så blev solgt. Se video |